Årets Spiller

Årets Spiller 2009: Karl Johan Høj Nybo

Til titlen "Årets Spiller" har bestyrelsen ingen nomineringer modtaget og det skyldes nok at valget for de fleste er indforstået ;)
Derfor har bestyrelsen hermed igen i år valgt at kåre Karl Johan Nybo som Årets Spiller med flg. begrundelse - tillykke:
 
- Karl Johan Nybo er langt foran de andre danske spillere i øjeblikket (han har ikke placeret sig bag en anden dansker siden maj 2007). "KJ" er den eneste dansker, som pt. kan blande sig i international disc golf og han har gjort det godt - bla. blev han udvalgt blandt 4 europæiske top-spillere til årets "Presidents Cup"!



Omkring kåringen af Årets Spiller
Hvert år, når sommersæsonen i disc golf er slut, kårer Dansk Disc Golf Unions bestyrelse Årets Spiller. Personen der kåres, er den disc golfer i Danmark som spillemæssigt har præsteret noget ekstraordinært i løbet af sommersæsonen.
 
Vær selv med til at nominere og stemme
Du kan selv være med til at nominere Årets Spiller. Har du således et forslag til, hvem du synes, der skal nomineres, kan du pr. e-mail (bestyrelsen@ddgu.dk) frit indsende dit forslag med begrundelse til Dansk Disc Golf Unions bestyrelse. Forslag med begrundelse skal være bestyrelsen i hænde senest 31/10 og skal minimum indeholde det fulde navn på den spiller, der nomineres samt begrundelse for, hvorfor spilleren nomineres. Dansk Disc Golf Unions bestyrelse træffer den endelige beslutning om, hvor mange spillere, der nomineres. Der nomineres typisk 3-5 spillere.
 
Offentliggørelse
Når Dansk Disc Golf Unions bestyrelse har truffet den endelige beslutning om, hvor mange spillere der nomineres, offentliggøres nomineringerne. Herefter kan man via e-mail (bestyrelsen@ddgu.dk) stemme på hvem, man synes, der skal kåres til Årets Spiller. Stemmerne skal falde senest på 3. dagen efter nomineringerne er offentliggjort. 
 
Den endelige kåring
Den kårede offentliggøres på websitet hurtigst muligt efter afstemningen er slut.

Forrige sæsoners "Årets Spiller"
2008: Karl Johan Høj Nybo