DM i Disc GolfEfter afslutningen på DDGU Danish Tour 2008, hvor det var den samlede vinder, der kunne kalde sig Dansk Mester, har bestyrelsen besluttet at tilpasse tour formatet en smule ved fremover at afholde inviduelt DM i Disc Golf, som værende en selvstændig turnering. Dette skyldes blandt andet, at flertallet af DDGUs medlemmer har ytret mening om, at de godt kunne tænke sig et selvstændigt DDGU inviduelt DM i Disc Golf. Således afholdes turneringen i 2010 på Discgolf banen i Valbyparken over 2 dage fra lørdag den 25. september til og med søndag den 26. september. Fra og med i år indgår den dog ikke som en del af Danish Tour.
Alt om turneringen og tilmelding kan ses på dmidiscgolf.dk.
Retningslinier for individuelt DM i Disc Golf: - Kun danske statsborgere kan deltage i finaler – ellers er turneringen åben for alle. Danske statsborgere har fortrinsret ved evt. fyldt spillerfelt og udlændinge vil så komme på venteliste. En spiller som ikke er dansk statsborger, men som er bosat og har arbejds- og/eller opholdstilladelse i Danmark med en gyldighed på mindst et år, anses også som dansk statsborger i dette tilfælde
- Der skal være minimum 4 deltagere tilmeldt for at en række oprettes. Følgende rækker tilbydes: Open (MPO), Master (MPM), Women (FPO), Grandmaster (MPG), Senior Grandmaster (MPS), Am (MA1), Junior U16 Drenge (MJ2), Junior U16 Piger (FJ2)
- Open og Master spiller fra længste tee og alle andre fra næstlængste tee
- Der vil være vandrepokaler til vinderen i alle oprettede rækker
- Turneringsgebyret er 250 kr. i alle rækker og betales via Dankort samtidig med tilmeldingen
- 10% af turneringsgebyrerne minus sanktioneringen til PDGA går til DDGU til administration og gravering af pokaler
- 20% af turneringsgebyrerne går til klubben til drift osv. (dog minimum 2000 kr.)
- 70% af turneringsgebyrerne til præmier – fordelt procentmæssigt pr. række. 33% i hver oprettet række får præmier
- DDGU sørger for indkøb/gravering af vandrepokaler, samt udregning/overrækkelse af præmier
- Alle starter finalen samtidigt (shot-gun start)
- Der må ikke indtages alkohol før, under og mellem runderne
- Der må ikke ryges under runderne
- Grupper opdeles efter tee og lodtrækning i 1. runde, efter tee og score i 2. runde og efter række og score i 3. runde, semifinaler og finaler
- Hvor intet andet er nævnt herover, følges så retningslinierne for DDGU Danish Tour, som kan læses her |